Krisens Konsekvenser – Et arkæologisk og antropologisk studie af den senmiddelalderlige krises indflydelse på middelalderens bysamfund i Skandinavien.

Sammenfatning

Klimaforandringer, Corona-pandemien og krigen i Ukraine viser med al tydelighed at kriser aftvinger en reaktion fra både samfund og individ. Mens nogle reaktioner er kortvarige, bliver andre varige. Forandringerne kan være samfundsomsluttende eller blot ændrede livsbetingelser for det enkelte menneske. Historisk set optræder samfundsforandrende begivenheder med jævne mellemrum og en af de større fandt sted i 1300-tallet; den såkaldte senmiddelalderlige agrarkrise. At studere sådanne forandringers forløb og reaktionen på dem, giver indblik i de begivenheder, der har formet vores samfund gennem tiden, men kan også sætte de oplevelser nutidens mennesker har af samtidens kriser i perspektiv.  

Hidtidig forskning har fokuseret på samfundets reaktion som helhed og konsekvenserne for det agrare samfund i særdeleshed, hvilket især har skyldtes at der har manglet kilder til at lægge fokus andre steder. Med dette projekt ønsker vi at ændre denne situation, ved at bringe en nøje udvalgt del af det store arkæologiske og antropologiske kildemateriale fra Odenses middelalder i spil. Ved at kombinere kontekstuelle analyser af arkæologiske vidnesbyrd om sociale forhold og levevilkår med nye antropologiske og osteobiografiske undersøgelser af de middelalderlige skeletter vil vi besvare spørgsmålet: Hvilke konsekvenser havde den senmiddelalderlige krise for livet i middelalderens byer – både for byerne som samfundsform og for det enkelte menneske, der levede i byen. Resultaterne fra Odense sættes i perspektiv via projektpartnerne i Sigtuna og Trondheim.

Introduktion og formål

Formålet med projektet er at undersøge den senmiddelalderlige krises konsekvenser for det urbane samfund. Ved at integrere arkæologiske og antropologiske kilder undersøges forandringer i sociale forhold og levevilkår for middelalderbyens indbyggere som dette afspejles i bebyggelsesmønstre, forbrugsvaner, begravelsespraksis, kostvaner, sygdomsbillede og levealder.

Udgangspunktet er mere end 1600 middelalderlige begravelser fra Skt. Albani og Skt. Knuds kirkegård i Odense samt syv udgravninger, der tilsammen udgør et areal på over 5000 m².  Skt. Albani kirkegård betjente størstedelen af den middelalderlige by, mens Skt. Knuds kirkegård hørte til Skt. Knuds kloster, hvor det var muligt at betale sig til en begravelse for de velstående. Tilsammen udgør materialet et ideelt datasæt, der repræsenterer hele det middelalderlige samfund.

Kronologisk strækker materialet sig fra Odenses tidlige fase i 900-tallet til middelalderens slutning. Materialets størrelse og karakter gør det til et helt unikt datasæt – ikke blot i en national, men også i en international sammenhæng. Omfanget gør det muligt skabe et kvantitativt grundlag for dels metodeudvikling, og dels for at drage statistisk valide konklusioner på populations niveau. Da der er tale om meget velbevarede og veldokumenterede begravelser, er det også muligt at følge enkelte individers skæbne. Således vil vekselvirkningen mellem det absolutte detailstudie og det store baggrundsdatasæt stå centralt i projektet, hvor en bedre forståelse af de enkelte delelementer skal give dybde og nuance til den store fortælling om senmiddelalderalderens byliv.